
Mange skænker ikke investering en tanke, det gælder både unge og ældre. Men især de unge kommer sent i gang med investering og det kan skyldes at de ikke kender meget til området. Hvis du heller ikke kender så meget til investering, kan du læse om forskellige måder at investere dine penge på i denne artikel.
At købe aktier
Når man køber aktier, køber man en andel af en børsnoteret virksomhed. De kan handles frit og derfor kan prisen variere meget. Det afhænger blandt andet af hvordan virksomheden sælger, dens værdi og dens fremtid. Der er mulighed for at tjene penge på aktier, hvis man sælger den til en højere kurs end den kurs man købte aktien til. På samme vis kan man også tabe penge, ved at sælge den til en lavere kurs end den man købte den til. Derfor er der nogen at der synes at det er usikkert at investere i aktier, mens andre foretrækker denne investeringsform.
At købe obligationer
Hvis man vil vælge en mere sikker investering end aktier kan obligationer være en valgmulighed. Ved at købe en obligation låner du penge til den eller dem, der udsteder den pågældende obligation. En obligation har en løbetid, der fastsætter hvor længe den er gyldig. I den tidsperiode vil du typisk få udbetalt en fast rente hvert år, mens du også vil få obligationens pålydende værdi retur. Dette kan både være i en enkelt betaling, når obligationen er løbet ud eller løbende i rater. Det er som sagt en mindre risikabel investering end aktier, men det er nu meget almindeligt at investere i begge dele for at sprede risikoen.
Investering i værdipapirer
Du kan også investere i værdipapirer, som er et vidt begreb, der dækker over papirer, der er med til at dokumentere at du har noget til gode eller at du ejer en andel af et produkt. Værdipapirer kan både være aktier og obligationer, men det kan også være et investeringsbevis fra en fond eller forening, der arbejder med investering.
Investering i fast ejendom
At købe en fast ejendom er også en investering, da man blandt andet undgår at betale husleje ved siden af. Som tommelfingerregel, hvis du vil vælge mellem at investere i aktier eller i en fast ejendom, så bør merudgiften i en lejebolig blive trukket fra afkastet i aktierne, for at sammenligne om det bedst kan svare sig at lægge alle sine mønter i investering af aktie eller ej.
Det kommer selvfølgelig også an på hvad du gerne vil bo i og hvor stort det eventuelle lån, du gerne vil tage for at kunne eje din egen bolig. Hvis du har en høj rente på en gæld, er det bedst at du først betaler den af. Her kan du følge en anden tommelfingerregel, der vejleder at man bør betale alt andet end sit realkreditlån af først.