Er Business School stadigvæk nødvendigt i 2021?

Med internettet og andre teknologiske fremskridt, er der mange personer, som mener at det ikke kan betale sig at studere på Business School. De argumenterer blandt andet at al information er tilgængelig på YouTube, og andre platforme. Nedenfor kigger vi derfor på hvorvidt Business School stadigvæk er relevant og nødvendigt i 2021. 

Hvor mange studerer på Copenhagen Business School?

 Tilbage i 2010 var der omkring 18.000 studerende på Copenhagen Business School (CBS), og i 2019 var det tal tæt på 20.000. Det betyder at der stadigvæk er lige så høj interesse i den københavnske Business School i dag, som der var for et årti siden.

Blandt uddannelserne der fører til mest løn

 Copenhagen Business School har hele fem uddannelser med på listen over top 20 uddannelser af de bedst lønnede djøf-studier. 

I toppen finder vi cand.merc.aud, som er revisorkandidater. En nyuddannet CBS-kandidat med den titel starter typisk med en løn på 45.600 kr., mens de studerende drømmer om at nå de bedst betalte inden for dette felt, som får 66.860 kr. i månedsløn. 

 Den uddannelse er nummer tre på listen over de bedst-lønnede djøf-uddannelser og tæt efterfulgt af erhvervsøkonomi og matematik (cand.merc.mat) på fjerdepladsen. Her kan cand.merc.mat-kandidaterne gøre sig håb om en startløn på 43.600 kr. 

 Nummer fem på listen er også fra CBS, og her er der tale om en kandidat i Business Administration and Information Systems. Her kan cand.merc.it-kandidaterne øjne en startløn på 40.300 kr. 

 Det vil sige at der er tre CBS-uddannelser i top-5 over bedst-lønnede djøf-uddannelser, hvor vi også finder kandidater i erhvervsøkonomi på tiendepladsen samt erhvervsjuristerne på 12. pladsen. Kigger du på løn, kan det altså meget vel stadigvæk være relevant at studere på en business school. 

CBS er et af verdens bedste universiteter

 Times Higher Education laver hvert år en rangliste over verdens bedste universiteter. Her vurderer de over 1250 universiteter. Hvis du foretrækker at studere det bedste sted i Danmark, bør du overveje Københavns Universitet, som er nummer 116 på listen. Det gør KU til det bedste universitet i Danmark ifølge Times Higher Education. De har også Aarhus Universitet på en 123. plads, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) på en 163. plads, og Aalborg Universitet på en 194. plads. Copenhagen Business School er inkluderet i intervallet mellem 201 og 250. Det vil sige at CBS vurderes blandt top-250 foran 1000 andre institutioner.

Businesss Schools er stadigvæk relevante

Der er naturligvis andre Business Schools i Danmark. Vi ønsker blot at fremhæve at det at CBS ligger så højt på World University Ranking 2019, samt at der stadigvæk er mange studerende, og at de topper med tre ud af top-20 bedst-lønnede djøf-uddannelser alt sammen peger på at business schools stadigvæk er relevante i 2021.