Hvorfor er TikTok så populær?

TikTok er blevet til en af de verdens mest populære mobile applikationer i løbet af mindre end fem år. Det sociale medie blev lanceret i september 2016, og den dag i dag er den tilgængelig i over 150 forskellige lande. Over en milliard personer har valgt at downloade den mobile app til deres smartphone. Hvorfor er det sociale medie så specielt? Det får du svar på lige her. 

 Det er nemt og hurtigt at lægge videoer op på TikTok

 Hele konceptet med TikTok er baseret på videoer, som varer mindre end 60 sekunder. Det er en af de primære årsager til at applikationen er så populær som den her. 

Ramus Koble, som er en af de største TikTokkere i Danmark, kalder den mobile app fantastisk ”fordi det er kort, hurtigt, snappy og sjovt.” Han udpeger YouTube og fremhæver hvordan det kan være mere krævende at komme op med ideer og optage dem til YouTube, sammenlignet med TikTok hvor du kan klare det hele med applikationen på din telefon. 

Den geniale algoritme

Skaberne bag TikTok har også formået at udvikle en genial algoritme, der fanger især generation Z’s opmærksomhed. Den unikke algoritme bruger maskinlæring og kunstig intelligens (AI) til at vise brugerne det indhold, som de har mest interesse i. 

Det vises direkte på siden ”For You”, som kan oversættes ”Til dig” på dansk. Applikationen er designet til at analysere hvilket indhold du engagerer dig mest med. Her bruger den data som når du ”synes godt om” en video, deler et klip, eller kommenterer på andre folks videoer. 

 Man kan sige at det er et socialt medie, som er mindre socialt end de andre. Modsat Facebook og Instagram fokuserer TikTok på indholdet. Folk kan bruge flere timer på at blive underholdt med videoer på TikTok uden at interagere med folk de rent faktisk kender i det virkelige liv. 

 En direkte mulighed for at være med på den seneste mode

 TikTok er også baseret på trends, som har været med til at få alle til at tale om applikationen. Applikationens algoritme favoriserer hotte trends, som har tendens til at skabe mere opmærksomhed. Det fører til en slags dominoeffekt hvor flere og flere brugere ønsker at være en del af trenden enten ved at dele indholdet, eller ved selv at skabe videoer for at være med på den seneste mode. 

Hitlisterne er fyldt op med TikTok-hits  

 TikTok er også populær på grund af dens lydsystem. Her bevæger folk læberne til kendte kunstneres sange, og det sætter mange artister enorm pris på. I løbet af de seneste par år har vi kunnet se flere hits toppe hitlister som Billboard i USA, og det fortæller en del om hvor dominerende TikTok er blevet i løbet af mindre end fem år.