Nye amerikanske toldsatser kan ramme det danske erhvervsliv

USA har indført en told på aluminium og stål fra landene i den Europæiske Union, Canada og Mexico. Det betyder at de danske virksomheder har eksport for en værdi på omkring 200 millioner kroner, der vil komme i klemme. Det fortæller Peter Thagesen, som er underdirektør i Dansk Industri.

Tagesen mener også at det er en klar overtrædelse af det internationale regelsæt, som gælder for handel. Forhåbentligt vil det ikke sprede som ringe i vandet, hvor lande indføre told i nord, syd, øst og vest. Dette ville danne grundlag for en alvorlig handelskrig.

Premierministeren i Canada Justin Trudeau kalder tolden for uacceptabel og hjemme i Danmark er den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen dybt skuffet. Den Europæiske Union har også svaret hårdt igen. Jean-Claude Juncker, som er formand for EU-Kommissionen annoncerede umiddelbart efter at toldsatserne blev annonceret at EU også vil sætte told på mere end 100 forskellige amerikanske varer. Her er der blandt andet tale om peanutbutter, cowboybukser fra Levis samt motorcykler fra Harley Davidson.

USA har begrundet toldsatserne, som ligger på ti procent for aluminium og 25 procent for stål, at der er tale om national sikkerhed. Dette skyldes at forsvarsindustrien i USA bruger dette metal i stor stil, men dette argument køber Lars Løkke Rasmussen ikke. Den danske statsminister har udtalt at argumentet ikke giver mening, da import af stål og aluminium i USA fortrinsvis kommer fra allierede og andre tætte samarbejdspartnere.

De Danske Rederier har fulgt de amerikanske trusler om told på europæisk aluminium og stål siden dag et, men mange havde ikke regnet med at det ville blive gennemført i sidste ende. Dette udtaler direktør Jacob Clasen, som siger at han havde haft en fuld forventning om at de to allierede ville møde hinanden i sidste ende.

Den 1 maj blev disse toldsatser indført, men Canada, EU og Mexico har fået en måneds undtagelse af den allierede, så parterne kunne forhandle handelsvilkår, men det er ikke lykkedes at komme frem til et kompromis og det betyder at tolden kommer til at påvirke lande som Danmark i den nære fremtid.

Den danske finansminister Kristian Jensen estimerer at Danmark kan blive ni milliarder kroner fattigere forstået på den måde at Danmark ikke kommer til at miste penge, men at landet kommer til at miste muligheden for at blive de ni milliarder kroner rigere.

Mens Canada, EU og Mexico fik en måneds undtagelse til forhandlinger, så er der lande, som er sluppet for tolden. Her er der tale om Argentina, Australien, Brasilien og Sydkorea. Til gengæld har disse lande fastsatte kvoter for hvor meget landene må importere af forskellige varegrupper.

Den eneste som ikke virker bekymret over handelskrigen er USA’s egen præsident Donald Trump, som har udtalt på sin Twitter at handelskrige er gode og lette at vinde.