Danmark får sin første luksusbiograf i Hellerup

Luksusbiografer er ved at gøre sit indtog i Europa og nu kommer der også en luksusbiograf i Hellerup til oktober. Her vil det være muligt at tage i luksusbiograf i toppen af Experimentarium, hvor man kan nyde en udsigt ud over Øresund mens man venter på filmen, som man bagefter kan ligge ned og se.

Der findes snart ikke det som Hellerup ikke har. Byen med 2900 postnummeret har smarte cafeer, restauranter og prestigerige butikker. Dog har byen længe manglet en biograf og nu får de ikke kun én ny biograf, de får en ny luksuriøs biograf.

Før i tiden tog folk fra Hellerup til Gentofte, Lyngby eller måske endda til København for at tage i biografen, men fra oktober måned vil man have mulighed for at tage i ”SkyBio Hellerup”. Denne biograf bliver åbnet oven på Experimentarium i Tuborg Havn med en fantastisk udsigt ud over Øresund.

Dørene vil inden længe blive slået op til det luksuriøse biografkompleks med fem sale og der kommer ikke til at mangle noget. Allerede før man træder ind i biografen vil man blive badet i luksus, når der er gratis parkering og turen derefter går i express-elevator fra stueplan op til biografen på 3 sal. Derefter vil man eventuelt sidde og vente i luksus-foyeren, der byder på panoramavinduer med udsigt ud over havet. SkyBio Hellerup vil også byde på lukssussæder, som man kan lægge ned. Manden der står bag SkyBio Hellerup er Michael Obel, som allerede er ejer af biografer i fx Helsingør og Slagelse.

Nordisk Film byder også på Supreme

Sidste år lancerede Nordisk Film Biografer deres udgave af den luksuriøse biografoplevelse. Dette koncept hedder supreme og ordet dækker over en ekstraordinær oplevelse ved det store lærred, hvor man kan læne sig tilbage i luksus lænestole, mens man får både lyd- og lysshow for alle pengene. Nordisk Film åbnede sin først luksusbiograf i Lyngby og det koster 35 kroner mere at skulle blive ekstra godt behandlet, når man skal i biografen.

Med online streaming og den lette tilgængelighed til nye film på nettet er biografen nødt til at renovere sig selv. De danske biografer fik i alt solgt 12,46 millioner billetter i 2017 og selvom det lyder af meget, så er det en tilbagegang på omkring 7,5 procent i forhold til året før. Dog er Brancheforeningen Danske Biografer (DB) nu ikke bekymrede for udviklingen og de påpeger at de manglede det helt store filmhit, som skulle trække en million danskere i biografen. Derfor var 2017 et middelmådigt år og dette nævner Michael Obel også og han slår især hårdt ned på niveauet for danske film. Hvem ved om de nye luksusbiografer vil være med til at få statistikken til at stige på ny?

Der er i hvert fald kommet en del luksusbioer i danske byer inden for kort tid. Selv om du bor i Jylland behøver du ikke at tage hele vejen til Hellerup, for at kunne opleve en luksuriøs bio-oplevelse. Der findes nemlig også luksus biografer i Haderslev, Løgstør og Sønderborg.